Strategic rebellions
and extended family

JRNY bygger på langvarige relationer. Vi er et team af kompetencer – juniorer og seniorer – alle dedikerede og ambitiøse. Vi brænder for at gøre en forskel og opfylde drømme og mål for mennesker, virksomheder og brands.

JRNY bygger også på mine mere end 30 års erfaring som kreativ – som kreativ chef og partner i nogle af landets bedste bureauer. Fundamentet er summen af alle mine skønne år og erfaringer. Alle seniorkompetencer i JRNY's coreteam – det, jeg kalder JRNY associates – er mennesker, jeg beundrer for deres faglige evner, og som jeg holder af og elsker at arbejde med, både før og nu. JRNY er summen af god karma.

På samme måde har mange af JRNY's kunder været kunder i mine tidligere virksomheder og på de bureauer, hvor jeg var partner. Med nogle har jeg haft langvarige relationer, mens andre har arbejdet sammen med mig på tværs af forskellige virksomheder og i forskellige sammenhænge. Andre er kommet til af nysgerrighed, og jeg oplever næsten hver uge nye henvendelser om spændende opgaver, der kommer gennem dette fantastiske netværk. Den glæde alene gør alt arbejdet værd. Det er dét, der driver mig og mit team til at fortsætte med at gøre en forskel.

Vores fælles rejse har altid været præget af tillid, respekt og nysgerrighed. Og fordi vi altid gør os umage og aldrig sjusker, hverken menneskeligt eller med produktet, bliver gamle relationer til nye. Derfor kalder vi os Journey – eller JRNY, som vi forkorter det.

JRNY er viljen til både at forandre og holde fast. Rejsen stopper aldrig. Rejsen er målet.

“I en verden i forandring er bevægelse den eneste konstant.”
Heraklit, græsk filosof

Founder & Executive creative

Jakob er en kreativ ildsjæl. Han brænder for kommunikation sådan helt overordnet, oplever livet i billeder og elsker samtaler med kunder. Han har gode refleksioner og tanker om det strategiske forarbejde og kunsten at finde ind til et brands DNA. Han fortæller den gode eller glemte historie på en ny måde, så den bliver kommunikeret enkelt ognyskabende. Han arbejder hjemmevant i alle genrer og på alle kunderejser. Han bygger bro mellem design og kommunikation, og derfor er æstetikken hans tro følgesvend. Han blev kreativ direktør som 30-årig og har været det lige siden. Mange beskriver Jakob som et kreativt og filosofisk menneske, der udfordrer briefen, men altid har fokus på kundens forretning. Hjemme kan du finde ham i køkkenet, hvor der køres et mere kompromisløst forløb, hvis du spørger hans kone, Stephanie, og deres tre børn, der ofte får maden serveret så sent som under sydlige himmelstræk.

Jakob har startet og solgt flere bureauer og er nu founder af bureauet JRNY ( journey) ud fra visionen "small but global."

Jakob Blom

JRNY associates

〰️

JRNY associates 〰️

Dygtige og selvstændige profiler, som ofte findes på vores kunderejser.
Ideen med JRNY er at have et coreteam, der kender hinanden og både arbejder sammen og hver for sig.
Med andre ord sætter vi det bedste hold til hver enkelt opgave.

Strategisk planner og forretningsudvikler

Det er i spændingsfeltet mellem den strategiske tænkning og den kreative impuls, at Dalle trives bedst. Der, hvor analysen peger på et punkt, som kan styrkes, og arbejdet henimod idéen til, hvordan det kan ske, opstår. Heldigvis er det lige præcis det, han har praktiseret og forfinet i så mange år, at man uden at blinke tør sige, at dét der med at finde ind til benet, det kan han, ham Dalle. Og udbyttet ved det beskriver han selv som den kildende fornemmelse, nårhans forarbejde har sået frøet til den kreative løsning, der kan flytte tingenes tilstand og skabe en positiv forandring for kunden. Ja, Dalle er en sand poet og elsker de store og skæve forfattere og filosoffer. Reklamebranchens Charles Bukowski – uden en kæmpe skid på. En anden af Dalles mere nicheorienterede sider er, at han er halvsvensker, "tamejfan", og har spillet på de fleste golfbaner i verden.

Henrik Dahlerup

Strategi og kommunikation 

Med over 15 års erfaring i koncept- og ledelsesudvikling, strategi og kommunikation har Mille en solid ekspertise af både akademisk og praktisk karakter. Hun har bistået som strategisk rådgiver og kommunikationsansvarlig for flere fyrtårnsprojekter og har været lead konceptudvikler på brandingopgaver for nationale og internationale kunder. Hun trives dér, hvor kreativitet og udvikling møder faglighed og grundighed, og hun er kendt som et "strategisk iltapparat" med fokus på at omsætte kundens udfordringer til (strategiske) indsatsområder, der skaber værdi og bidrager til en mærkbar forskel. Eller som hun selv siger: “Hvor end jeg bevæger mig hen, bringer jeg et observant og analytisk hoved med mig. Heldigvis, for det er jo fjollet at rende rundt hovedløst…”

Mille Thau

Idé, Art Direction og Design

Olga Bastian er lige dele idemager og designer. Med en udpræget evne til at læse sin samtid og en sikker visuel intuition har hun skabt visuelle fortællinger, der ikke bare fængsler og har “stand out power”, men også har vundet priser og defineret landskabet inden for sit fag i mere end tre årtier. Olga har fungeret som kreativ direktør i flere danske bureauer, men driver i dag det kreative boutique-bureau Kiki Gotaway. Olgas glade væsen spreder glæde overalt. Hun er en motiverende fagleder for AD-linjen på Den Danske Reklameskole, foredragsholder, ny på M-listen og en fast del af team JRNY.

Olga Bastian

Freelance projektkonsulent og workshopfacilitator

Hvis du spørger Mettes tidligere chefer, er hun verdens bedste projektleder. “Just call Mette,” var der én, der tilføjede. Kunderne elsker også Mette. Hun udstråler og tilfører nemlig kvalitet i alle led af arbejdsprocessen og skaber overskud og overblik – både mentalt og økonomisk. Hendes 27 års erfaring kan mærkes som en kæmpe dynamo af indsigter, tilgange og metoder. De seneste år har Mette arbejdet som selvstændig projektkonsulent og har her systematiseret en metode, som får alle de involverede til at arbejde med kvalitet som omdrejningspunkt i alle relationer og i alle udviklingsprocesser. Heldigvis har vi hende med ombord på de fleste projekter. Udover at være skarp på strategien er Mette en forbandet god skiløber.

Mette Asbjørn

Design Director

Marks er æstetikkens mester. Alt fra hans hånd fremstår lækkert og indbydende. Han brænder for intelligente, research-drevne kreative løsninger, og det har placeret ham helt i top indenfor skandinavisk design. Mark elsker at arbejde med brands, der har en vibe, og hvis de ikke har den, så finder han den og formidler den. Han er nysgerrig og hjemmevant i mode og musik og har rejst verden rundt som DJ. Hans internationale tilgang og udtryk har de seneste år givet ham celebre Hollywood-kunder, der elsker hans rene nordiske designstil. Udgangspunktet for Mark er at finde kundens DNA og udfordre forskelligheden i hvert enkelt projekt. Netop den tilgang giver et perfekt afsæt for at tænke innovativt og skabe visionære løsninger, der vækker opsigt overalt.

Mark Brunswicker

AD og Senior Concept Developer 

Som Art Director og Senior Concept Developer er Rasmus' styrke at levere løsninger, der er funderet på en solid forretningsforståelse, uden at det går ud over det høje kreative niveau. Han forstår og formår at omsætte komplekse forretningsmæssige udfordringer til kreativ kommunikation og sikre visuelle løsninger, der appellerer til målgruppen, men som aldrig går på kompromis med at levere målbare resultater. Rasmus er med andre ord en stilsikker Art Director med en kompromisløs æstetisk sans og samtidig garant for, at der altid leveres grafisk arbejde i særlig høj kvalitet. På et internationalt niveau kan man sige, at Rasmus' værktøjskasse omfatter konceptudvikling og kreativ strategi, Art Direction, grafisk design, brandudvikling, branddesign, emballagedesign og digitalt design. Han har derigennem erfaring fra en lang række brancher, ikke mindst retail. Om søndagen finder du typisk Rasmus og hans søn i Parken, hvor de sammen følger FCK i medgang og modgang…

Rasmus Wejnold

 SoMe-specialist 

SoMe Manager / Account Milla er en dynamisk og engageret SoMe-specialist, der tilfører frisk energi til JRNY. Hun har opbygget en solid erfaring, som skinner igennem i hendes skarpe forståelse af sociale medier, hvor hun udvikler og implementerer effektive indholdsstrategier, der skaber resultater for store brands.

Milla Fryd

 SoMe-specialist 

SoMe-specialist med 10 års erfaring, Maja er specialiseret i strategisk arbejde med både organiske sociale medier og betalt annoncering. Hendes styrke ligger i en analytisk og datadrevet tilgang, hvor hun bruger sin viden om mediealgoritmer til at sikre, at indholdet når sit fulde potentiale.

Maja Grønholdt

Paid Ads-specialist 

Paid Ads-specialist Stefan er en erfaren specialist inden for betalt annoncering med ekspertise på tværs af store sociale medieplatforme, herunder Facebook, Instagram, YouTube, LinkedIn og TikTok. Hans primære opgave er at opsætte, overvåge og optimere kampagner og annoncer for at sikre, at hver krone brugt på annoncering anvendes mest effektivt.

Stefan Landgreve