Saxobank - Wealth Management
Nogle rejsende er nye bekendtskaber. Andre er kendte ansigter. Sådan har det også været med Saxobank - Wealth Management. En rejse på 1. klasse i bogstavelig forstand.
Med Saxobank på 1. klasse
Nogle rejsende er nye bekendtskaber, andre er kendte ansigter. Sådan har det også været med Saxo Bank - Wealth Management. En rejse på første klasse i bogstavelig forstand. Med Saxo Bank på første klasse.
Wealth Management er en særlig afdeling i Saxo Bank, der er for de få med en større formue. Faktisk er adgangskravet 50 millioner, hvoraf de 25 millioner skal være frie midler. Det kan være "gamle penge", en familieformue eller fond, der er gået i arv i generationer, og det kan være "nye penge" - altså en dygtig iværksætter, der har formået at skabe sig en stor formue.
Men uanset pengenes alder møder man oftest et ønske om at holde formuen intakt og give den videre til de næstegenerationer – næsten som med en Patek Philippe: "You never actually own a Patek Philippe. You merely look after it for the next generation."
Når det er sagt, er der jo også et ønske om at nyde det gode liv og frugten af sit arbejde, ligesom en Patek Philippe-ejernyder at gå med sit ur i sin egen levetid. Og det er præcis denne sondring, der kræver rådgivning fra meget kompetente formueforvaltere: Hvor meget skal der sættes af til forbrug? Hvor mange af pengene skal ud at arbejde, og hvor mange skal sikres til de næste generationer?
Der findes ikke et entydigt svar på dette. Faktisk findes der kun individuelle svar, for det afhænger jo af temperament
og risikovillighed, af armbevægelser, frihed og råderum, og ikke mindst af hensynet til ægtefælle, børn og børnebørn.
Her kan du se resultatet. Du kan også tage testen og finde din egen risiko-profil
I processen var vi gennem et større researcharbejde, og med det arbejde opstod der et begreb, som fint kan være en paraply for alle potentielle spørgsmål, og som også er blevet et underliggende omdrejningspunkt i vores tekster og billeder på siden.
Begrebet er “livsmål”.
Et spændende og relevant spørgsmål at stille sig selv og sine nærmeste. På sitet blev der derfor også indbygget en lille test, så man kan afklare, hvilken profil man har som investor. I min vennekreds er der en del velhavende, og der er i øvrigt også det modsatte. Det er ikke et kriterium for et venskab.
Men fælles for de velhavende er, at de i virkeligheden ønsker det samme af livet som alle os andre: At være elsket af sin familie. At være en god ven. Sund og rask. Og et nærværende og sympatisk menneske. Når man fyrer den af, foregår det ofte i udlandet og uden deling på sociale medier.
Rigdom skal med andre ord ikke udstilles, men leves med diskretion og respekt for omverdenen. Derfor skal Wealth Management-website heller ikke ose af “russer-bling”. Det er nemlig ikke det, målgruppen drømmer om.
Af samme grund er det en fin balance at fortælle om på en empatisk og sympatisk måde.